tirsdag den 20. marts 2012

Haveterapi......

Hvad mon det er der gør at man (læs: jeg) pludselig bliver ramt af havefeberen? Jeg, der tidligere har fundet havearbejde og haveinteresserede særdeles uinteressant(e).
Mon det skyldes datoen på fødselsattesten? Noget der kommer med alderen? Tiden der giver en evnen, til at "se det store i det små"?

Eller er det en modvægt til et travl hverdag, måske?

Sikkert lidt af det hele.......

Når jeg går ude i haven med rumpen i vejret og får jord under neglene, så er alting pludselig så enkelt/simpelt - og tænk sig, at glæde sig over de mange regnorme i jorden!!??

Jeg er nået til den konklusion, at ud over de allerede nævnte faktorer, så er det også vigtigt for mig at se et resultat af min indsats. Noget der ikke altid er så ligetil i forbindelse med det daglige arbejde (bortset fra løn, naturligvis). Et produkt af ens anstrengelser...SKØNT.

Jeg glæder mig til at se resultaterne af mine "indledende øvelser".

Weekenden skal bruges til at etablere højbede (4 stk.) med grusgange i mellem.

SOLSKIN herfra :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar